Varroa, behandling, hvilke midler og metoder??
|
Ivan Nielsen Vil give et rids af sin egen biavl og den varroastrategi, han har valgt at følge med de til- og fravalg, den rummer. Han vil komme ind på problematikken med godkendte midler, da det i praksis ikke er muligt at behandle en større biavl på lovlig vis i den nuværende situation. Ivan vil dele sine tanker om fremtidig praksis, da relevante midler jo på et tidspunkt nok bliver tilgængelige i Danmark. Desuden noget om paradokset, at varroabehandling skal være så billigt som muligt uden tanke for konsekvensen.
Ivan vil desuden tale om avlsarbejdet og opsummere, hvad der har ført til den nuværende situation.
Sluttelig vil han give et bud på, hvad vi kan gøre for at få en strategi, der kan håndteres i det daglige uden at være afhængige af tidsbegrænsede projektmidler.
|
![]() |
|
Per Kryger Landbrugsstyrelsen støtter et projekt ”Bedre biavlspraksis” med midler til Annette Bruun Jensen (KU) og Per Kryger (AU). Ideen er at få flere biavlere til at bruge behovsbaseret bekæmpelse af varroamider og at undgå at bruge kemi i videst muligt omfang. Vi har observeret en tendens til at behandle stadigt hyppigere mod varroamider med fire eller flere årlige indgreb med oxalsyre. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi al kemi har bivirkninger.
Vi kan holde mængden af varroamider under skadetærsklen ved at fjerne yngel eller at indespærre dronningen i en periode på 25 døgn. Afstår man fra at bekæmpe varroa om vinteren, når bifamilierne er yngelfrie, kræves regelmæssig monitering af mængden af varroamider i det følgende år. Opdager man bifamilier med en midepopulation, der overstiger skadestærsklen, skal der gribes ind, før miderne når at smitte bifamilierne i nærheden. Vi har anvendt disse metoder i Flakkebjerg siden 2019, med ret blandet resultat.
|
![]() |
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 26. marts 2025 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 26. marts 2025 kl. 18:55
Sted
Ajstrup Forsamlingshus
Norsmindevej 40
8340 Malling
Arrangør
Moesbi
Tlf. +45 99557664
hundebol@post12.tele.dk
Samlet antal tilmeldte: 62
Samlet antal tilmeldte: 62
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser

